Som led i forskningen til AI Cookbook-projektet gennemførte partnerne en række interviews med undervisere og elever i partnerlandene for bedre at forstå de praktiske erfaringer hos undervisere, der arbejder med elever med migrantbaggrund, samt hos eleverne selv. Vi spurgte ind til udfordringerne og undersøgte deres brug af og opfattelse af AI. Her sammenfatter vi de vigtigste resultater:
Nuværende udfordringer:
En væsentlig udfordring er at opkvalificere og forberede lærerne til effektivt at anvende AI, da mange mangler erfaring og faglig udvikling eller finder teknologien vanskelig at håndtere. Dette kræver struktureret uddannelse og støtte samt et stærkt ledelsesansvar. Derudover er der ofte stor sproglig og uddannelsesmæssig mangfoldighed i klasseværelserne, hvilket gør differentiering til en vedvarende hindring. Eleverne selv står over for adskillige forhindringer, herunder traumer, kulturel tilpasning, begrænset studietid på grund af arbejds- eller familieforpligtelser samt uregelmæssig adgang til digitale medier. Denne digitale kløft er særligt bekymrende, da nogle elever ikke har adgang til computere eller stabile internetforbindelser, hvilket gør lige adgang – helst gennem udlevering af udstyr – til et afgørende behov.
Et andet væsentligt problem er manglen på skræddersyede materialer eller robuste AI-sprogmodeller, der er specifikt udviklet til migranters forskellige sproglige baggrunde. Selv udbredte sprog kan være underrepræsenterede i AI-træningsdata, og værktøjerne har ofte svært ved at håndtere dialekter, kompleks grammatik eller nuanceret kulturel forståelse. Forudindtagethed i AI-resultaterne komplicerer sagen yderligere, da systemerne har en tendens til at afspejle de dominerende indholdsskaberes perspektiver, hvilket potentielt kan forstærke stereotyper eller begrænse skildringen af ikke-vestlige personer.
Akademisk integritet er også et stigende problem, da det er en udfordring at skelne mellem studerendes eget arbejde og AI-assisteret arbejde, når det gælder retfærdig bedømmelse. Desuden er undervisere bekymrede for, at AI-resultater kan være unøjagtige eller tilbøjelige til »hallucinationer«, især når det gælder kritiske logistiske eller juridiske oplysninger, hvilket kræver omhyggelig verifikation. Disse problemer forstærkes af en generel manglende forståelse og en »dårlig kultur« omkring brugen af AI, hvilket fører til frygt, overmod eller naiv tillid – hvilket understreger behovet for afmystificering og fælles terminologi. Der opstår også økonomiske barrierer, da mange nyttige AI-værktøjer kræver betaling, hvilket begrænser tilgængeligheden for studerende. Endelig har manglen på klare retningslinjer og fælles definitioner af acceptabel brug af AI ført til uenigheder blandt undervisere, hvilket yderligere komplicerer integrationsbestræbelserne.
Opfattede fordele:
AI kan øge elevernes motivation ved at levere undervisningsmateriale, der har relevans for deres personlige liv, sproglige baggrund, karriere eller interesseområder. Det giver desuden undervisere mulighed for at skabe differentierede og individualiserede ressourcer, der er skræddersyet til den enkelte elevs færdighedsniveau, baggrund, interesser og behov – et særligt værdifuldt redskab i mangfoldige klasser, hvor elevernes evner og erfaringer varierer meget. Ud over at støtte eleverne kan AI automatisere visse administrative opgaver og hjælpe med at generere indhold, hvilket giver undervisere mere tid til at fokusere på at opbygge meningsfulde relationer til deres elever. Dette omfatter blandt andet at udarbejde tidslinjer, finde eksempler, sammenfatte essays, generere og differentiere opgaver, udforme dialoger og udarbejde undervisningsplaner.
Derudover tilbyder AI målrettet sprogstøtte gennem værktøjer som øjeblikkelig feedback på udtale og grammatik, ordforrådsværktøjer og muligheder for personlig træning uden for klasseværelset. Innovationer som stemmekloning kan yderligere forbedre tilgængeligheden, især for elever, der har svært ved skriftlig feedback. For dem, der forbereder sig på arbejdsmarkedet, tilbyder AI »genveje til arbejdsmarkedet«, såsom simulatorer til branchespecifik sprogtræning eller værktøjer som accentnormalisering. I forbindelse med vurdering kan AI fungere som en »sparringspartner«, der genererer sammenfatninger eller alternative perspektiver, som kan underbygge lærernes faglige vurdering.
AI-drevne chatbots kan også fremme mere inkluderende diskussioner og opmuntre til deltagelse og kritisk tænkning – især blandt tilbageholdende elever, der måske er tilbageholdende med at deltage i traditionelle undervisningssituationer. Ved at udnytte disse værktøjer kan eleverne opnå større selvstændighed, få lettere adgang til viden og endda deltage i akademiske eller faglige diskussioner på højt niveau, hvis de ved, hvordan man bruger AI effektivt. Endelig fungerer AI som en kreativ assistent, der udfordrer både lærere og elever til at udforske nye måder at tænke, løse problemer og udtrykke ideer på.
Set ud fra et kreativt perspektiv kan AI-baserede redigeringsværktøjer være en hjælp i forbindelse med fortællingsprojekter, videoredigering, tilføjelse af billedtekster, transskription og endda oprettelse af avatarer til at lægge stemme til indhold. Dette kan støtte både undervisere i at skabe undervisnings- og læringsindhold og elever i at dele historier og ideer.
Praktiske anbefalinger til integration:
For at integrere AI i undervisningen på en vellykket måde bør skolerne starte med at prioritere en omfattende uddannelse og støtte til lærerne. Dette omfatter struktureret faglig udvikling i effektiv brug af AI-værktøjer, forståelse af deres begrænsninger, vurdering af deres egnethed til forskellige opgaver, udformning af effektive instruktioner og problemfri integration af dem i undervisningsplanlægningen. Ledelsen skal aktivt gå i spidsen for denne omstilling og fremme en samarbejdskultur, hvor undervisere kan indgå i faglige dialoger for at udveksle indsigter og strategier.
Det er afgørende at betragte AI som et støtteværktøj snarere end en erstatning for lærere. Selvom AI kan øge effektiviteten, forbliver den menneskelige underviser uerstattelig, når det gælder om at forme den samlede læringsoplevelse – at fornemme dynamikken i klasseværelset, imødekomme følelsesmæssige behov og udvise nuanceret dømmekraft og kritisk tænkning. En af AI’s mest nyttige anvendelser er at muliggøre differentiering og personalisering; undervisere kan bruge den til at tilpasse undervisningsmaterialer til den enkelte elevs niveau og behov, samtidig med at der opretholdes konsistens i de centrale faglige emner.
AI’s evne til at generere indhold – såsom udarbejdelse af undervisningsplaner, opgaver og undervisningsmaterialer – kan spare lærerne for betydelig tid, så de kan fokusere på den direkte kontakt med eleverne. Inden for sprogindlæring tilbyder AI målrettet støtte gennem værktøjer som feedback på udtale og grammatik, samtaleøvelser og tilpasning af sproget til specifikke brancher. Det er dog afgørende, at adgangen er ligelig: Uddannelsesinstitutionerne bør imødegå den digitale kløft ved at stille enheder til rådighed, hvor det er muligt, tilbyde grundlæggende undervisning i digitale færdigheder og undersøge offline- eller lavteknologiske løsninger som QR-koder eller WhatsApp for at sikre inklusion.
Indhold, der er skabt eller formidlet af AI, skal prioritere relevans og kulturel følsomhed og være i overensstemmelse med elevernes livserfaringer, erhvervsmæssige mål og migrationsmæssige sammenhænge. Undervisere bør aktivt modvirke fordomme ved at sikre, at AI afspejler mangfoldige, ikke-vestlige perspektiver, og ved at tilpasse materialerne til lokale kulturelle rammer. Samtidig er det af afgørende betydning at fremme kritisk tænkning – både lærere og elever bør verificere AI-resultater, sætte spørgsmålstegn ved deres pålidelighed og supplere oplysningerne med uafhængig forskning, især når det gælder kulturelt nuancerede emner.
Privatlivs- og etiske hensyn må ikke overses. Skoler bør prioritere platforme med solid databeskyttelse, gennemsigtighed og overholdelse af GDPR, især når der håndteres følsomme elevdata. Ethvert AI-værktøj bør ledsages af klare, forenklede forklaringer på, hvordan dataene anvendes. Pædagogisk set kan AI strategisk tilpasses metoder som det vendte klasseværelse eller chatbot-faciliterede diskussioner, og innovationer som stemmekloning kan gøre feedback mere tilgængelig.
Udfordringer i forbindelse med bedømmelse, såsom at skelne mellem elevernes eget arbejde og AI-genereret indhold, kræver klare retningslinjer for, hvordan AI må anvendes i opgaver. At skabe et åbent miljø, hvor spørgsmål om AI opmuntres, er med til at afmystificere teknologien. Det er afgørende at huske, at selvom AI byder på mange fordele, er menneskelig interaktion stadig hjørnestenen i effektiv læring – relationer og socio-emotionel støtte kan ikke erstattes af digitale værktøjer.
Endelig kræver en vellykket integration stærkt lederskab for at etablere ensartede rammer, sideløbende med en pragmatisk vurdering af omkostninger og værktøjernes tilgængelighed. Mange avancerede AI-værktøjer er betalingsbaserede, og der mangler muligvis stadig overkommelige, uddannelsesspecifikke modeller til sprog, der ikke er så udbredte. Indsatsen for tilgængelige, skræddersyede løsninger bør indgå i den langsigtede institutionelle planlægning.
Colossal Harvest
Hanna Barakat & Cambridge Diversity Fund / https://betterimagesofai.org / https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/