Flygtninge, der udøver (digitalt) medborgerskab gennem placemaking og omsorgspraksis både her og i udlandet

Denne artikel undersøger, hvordan flygtninge udøver (digitalt) medborgerskab gennem praksis omkring skabelse af fællesskabsrum og omsorg, uanset om de befinder sig geografisk tæt på eller på afstand. Den bygger på etnografisk forskning i Wien og anvender deltagerobservation, narrative interviews og digitale dagbøger som centrale forskningsmetoder. I denne artikel argumenterer jeg for, at digital infrastruktur er afgørende for flygtninges praksis omkring omsorg og skabelse af fællesskabsrum, som igen former politiske subjektiviteter og rummer det kreative potentiale til at udøve medborgerskab nedefra. Gennem disse transnationale omsorgs- og stedsskabende praksisser, som er tæt forbundet med nye informations- og kommunikationsteknologier, navigerer flygtninge i omsorgs- og grænseordninger og opbygger tilhørsforhold og borgerskab, hvorved de i sidste ende udøver medborgerskab nedefra. Denne artikel samler dermed diskussioner fra områderne omsorgs- og migrationsstudier, og især fra digitale migrationsstudier, og skaber en dialog om medborgerskab på tværs af disse fagområder.

Monika Palmberger, 2022